Populære søgninger
- Greenland-pagaj
- Kajakpagaj i kulfiber
- Ikigai-pagaj
- Kajakudstyr
- Letvægtspagaj
S
Gå til indholdetTre dage med torden, regn og modvind på en fire dage lang tur til ti søer. Så en morgen med perfekt blankt vand. Tadas sendte os dette fra det nordlige Litauen, og vi synes, at de sidste 60 km var hvert vindstød værd.
Når der, hvor man bor, ikke er store åbne vandområder at udforske i kajak, begynder man at finde på sine egne slags ekspeditioner. Heldigvis byder det at bo i et lille land på sine egne unikke personlige mål, man kan nå. Et godt eksempel: Det er faktisk muligt at padle gennem alle Litauens søer (eller i hvert fald de fleste). Og det er netop det, jeg er i gang med.
Jeg har fundet ud af præcis, hvilke forhold der får mit hjerte til at slå hurtigere. Det frodige grønne omkring mig trives, når vinden lægger sig, og solen lige titter frem over horisonten. Det er de stille øjeblikke, jeg går på jagt efter. Selvom jeg kun har padlet i nogle få år, er jeg allerede tæt på at have oplevet halvdelen af, hvad mit dejlige land har at byde på - i hvert fald ud fra mine egne regler for, hvad der er værd at køre efter.

I sommer besluttede jeg mig for at udforske det nordlige Litauen med en 4-dages rute forbi 10 søer. Jeg havde før tilbagelagt flere søer på én dag med transportetaper imellem, så jeg vidste fra starten, at en god pagaj ville være en livredder. Man mærker virkelig vægten i armene, når man løfter kajakken op på bilens tag for tredje gang på én dag. Jeg valgte pagajen Segla Gear IKIGAI Greenland. Det viste sig at være et fantastisk valg - måske endda lidt overkill, når man tager min begrænsede erfaring med Greenland-pagajer i betragtning.
Jeg forventede fire vidunderlige dage med sommerpadling. Hold da op, hvor tog jeg fejl.
Allerede den første aften blev jeg jaget direkte op af vandet af buldrende torden og lynnedslag, da jeg steg i kajakken for en hurtig prøvetur. Vejrudsigten næste morgen lovede en kort periode med stille vejr, så jeg kunne tilbagelægge den første strækning på 18 km i ro og mag. Men så begyndte "TUREN" for alvor.
Den anden sø bød mig velkommen med kraftig vind og slagregn lige i ansigtet. Den tredje bød på store bølger; for at gøre det hele værre måtte jeg starte med vinden i ryggen og kæmpe mig tilbage til bilen mod en vind på 8 m/s.
Da jeg nåede dagens sidste sø, var jeg udmattet efter at have tilbagelagt over 35 km og kørt mellem søerne. Alligevel var jeg klar til kamp: Kajakken stod på bredden, og jeg stod i vandet. Men vinden blæste konstant med 9 m/s og vindstød på op til 20 m/s, hvilket ærlig talt skræmte mig. Jeg stod der i 15 minutter og overvejede det, indtil en bedragerisk vindstille pause narrede mig til at sætte kajakken i vandet.
Knap nok 100 meter fra land indså jeg min fejl. Som prikken over i'et låste fastklemte sten min finne, mens vinden blæste mig ud af kurs - jeg kunne ikke engang kæmpe mig tilbage til mit startsted. Dag ét var officielt slut.
Dag to bød på lidt venligere forhold og en 27 km lang tur over den første sø, hvor jeg måtte hoppe fra ø til ø for at søge læ for vinden. Bagefter var jeg udmattet, og uden tid til at hvile kørte jeg direkte videre til den næste sø.
Da jeg ankom, stod jeg over for præcis de samme barske forhold som dagen før: kraftig vind og en start med vinden i ryggen. Jeg måtte træffe beslutningen og springe søen over. Men mens jeg kørte den time til mit næste mål, begyndte vejret endelig at lægge sig. Senere samme aften så jeg de første solstråler på turen og klarede den anden sø for dagen. Jeg sluttede aftenen med at sove i bilen på et mærkeligt sted lige ved søen, hvor jeg skulle begynde næste morgen.

Klokken 5.00 ringede mit vækkeur. Jeg steg ud af bilen lige ud i ... mere vind. Selvom jeg elsker at sejle i kajak, har jeg sjældent været nødt til at overtale mig selv til at fortsætte, men jeg tog mig sammen og begyndte alligevel at padle.
Det gjorde underværker at vælge den rigtige retning fra start - jeg fandt hurtigt læ for vinden og bølgerne. Kort efter blev jeg belønnet med fantastisk tåge og varm sol og nød den første rigtige ro, jeg havde oplevet på hele turen. Senere prøvede jeg en sø ved en lokal by, hvor der var nok menneskelig aktivitet til at aflede mig fra de barske forhold, jeg havde stået over for indtil da. Men der var stadig ikke noget af det fredfyldte, spejlblanke vand, jeg virkelig elsker ... og dagen var ikke slut endnu.
Ved dagens sidste sø var der, som du nok gættede: vind, vind og mere vind. Nu var jeg splittet. Jeg vidste, det var tåbeligt at håbe på fire dage med fuldstændig vindstille, men jeg havde ikke forventet at skulle kæmpe mod fuldt efterårsvejr midt om sommeren. Efter mere end tre dage havde jeg ikke nydt et eneste øjebliks fuldstændig ro.
Efter en to timers køretur til turens sidste og største sø slog jeg mit telt op midt på en mark og tjekkede vejrudsigten. Tidligt om morgenen lovede den vindstille vejr hele dagen - vinden ville ikke overstige 1 m/s.

Alle strabadserne fra de foregående dage skyllede væk med mit allerførste pagajtag. Klokken var 6.00, og jeg gled hen over vandet, der var helt spejlblankt. Morgensolen bød mig velkommen med alt det, jeg havde længtes efter.
60 km og 14 timers padling senere viste den hele dag med roligt vejr sig at byde på det mest perfekte vand, jeg nogensinde har oplevet. Efter at have kæmpet mig igennem de foregående tre dage var det den ultimative belønning for en ellers udmattende soloekspedition, som jeg selv havde taget initiativ til.
Ord og fotos af Tadas Mikalauskas
@taduoliskuku